Trygved Hundeakademi

I Trygved Hundeakademi brænder vi for arbejdet med hunden; om det er ude på såten, til agilitystævnet, på træningspladsen, eller hjemme i stuen. Vi har over 20 års erfaring i arbejdet med sports- og familiehunde og lever og ånder for at bringe kærligheden til hundearbejde ud til vores kursister.

Mikkel Kronborg

Jeg har altid været glad for dyr, og i særdeleshed hunde, og fik min første da jeg var 14 år.

I de mellemliggende ca. 20 år har jeg haft både jagt- og hyrdehunde, og jeg har snuset til en lang række af forskellige hundesportsdicipliner.

 

 

I 2021 færdiggjorde jeg min kandidatgrad i biologi  med speciale i stressadfærd hos hunde.

Min naturvidenskabelige baggrund har en stor indflydelse på min tilgang til arbejdet med hundene. Al min omgang med hunde bygger på en biologisk forståelse af adfærd og al træningen har udspring i videnskabelige indlæringsprincipper.

Træningsfilosofi

Al træning i Trygved Hundeakademi er bellønningsbaseret.

Det er den ikke kun fordi belønningsbaseret træning har et åbentlyst etisk forspring, fremfor strafbaseret træning, men også fordi det bare giver mening.

 

Belønningsbaseret træning styrker samarbejdet mellem hund og fører, det skaber gensidig tillid og respekt og så er det dokumenteret, at være den mest effektive tilgang til hundetræning. 

Hundetræning er de sidste år blevet utroligt populært, og det betyder selvfølgelig, at flere og flere får øjnene op for, hvor helt igennem fantastisk det er at træne og lære med sin hund.


I takt med at flere og flere bliver bidt af hundetræning, bliver træningstilbuddene også flere og flere. Det er superfedt at der er mange tilbud at vælge imellem, men det kan være utroligt svært at gennemskue, hvilke metoder og filosofier der har rod i evidens og faglighed og hvilke der bygger på skrøner og gammel strøm. Især på internettet og i særdeleshed på sociale medier bliver forvirringen total. 

Derfor har jeg startet Trygved Hundeakademi. 


Her er al træningen baseret på videnskabelige indlæringsprincipper og tilgangen til hunden bygger på dens biologi.